Hudsygdomme

 

Definition
Hudsygdom der helt eller delvist er forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet. De hyppigste arbejdsmedicinske hudsygdomme er iflg. anmeldelsesmønstret eksemsygdomme (94%), heraf er over halvdelen toksiske kontakteksemer og en tredjedel allergiske kontakteksemer, mens resten er andre eksemformer. Kvinder har en dobbelt så stor hyppighed af arbejdsbetinget eksem overvejende på grund af højere frekvens af kvinder i visse risikoerhverv.

Arbejdsbetinget hudsygdom skal overvejes:

  • Når en erhvervsaktiv person udvikler håndeksem
  • Eksemet debuterer efter nogen tids udsættelse for en bestemt arbejdspåvirkning (eks vådt arbejde, arbejde med olie, affedtningsmidler, arbejde i risikoerhverv. Latenstiden for toksisk kontaktdermatit er fra få uger til flere år.

Eksemet debuterer efter kortvarig eller accidentiel udsættelse for allergifremkaldende kemikalier

Prevalensen af eksem i baggrundsbefolkningen er ikke kendt. I Arbejdsmiljøinstituttets ”Nationale Arbejdsmiljø kohorde” undersøgelser har der været en stigende tendens til rapportering af hudproblemer. I den sidste undersøgelse var det hver 8. i arbejde, der havde haft hudproblemer indenfor en 3 mdrs periode. Det ses hyppigst hos kvinder med vådt arbejde. (Plejesektor, Jern- og metalindustri)

Arbejdsbetinget forværring af eksisterende hudsygdomme, som bla dyshydrotisk eksem, psoreasis   og atopisk eksem ses ofte som følge af håndbelastende arbejde, hvor mekaniske påvirkning af huden i sig selv giver anledning til forværring (Koebners fænomen). Rosacea og seborheaisk dermatit kan forværres som følge af støv, lav luftfugtighed, der giver øget hudkløe.

Arbejdsbetingede hudtumorer kan skyldes kemiske carcinogener, UV-lys, ioniserende stråler og mekaniske eller termiske skader(tumor opstår i arvæv). Exponering for højtkogende aromatiske kulbrinter, kan give anledning til hudtumorer (basal- og spinocellulære carcinomer) på hudområder med tynd hud (ansigt, underarme og scrotum)

Eksponering
Erhvervsanamnesen skal indeholde detaljerede oplysninger om hvilke kemiske stoffer (med toksikologiske detaljer), der arbejdes med på arbejdspladsen. Der skal indhentes datablade, leverandøroplysninger etc.
Er der indført nye stoffer, handsker, hudplejemidler?
Er der direkte hudkontakt, eller drejer det sig om luftbåren hudkontakt. Er der mulighed for gennemtrængning af arbejdstøjet de steder der er hudaffektion.
Er der korrekt brug af handsker og håndplejemidler? Er handskerne  relevante (materiale og gennemtrængelighed). Hvordan er håndhygiejnen og andvendes der hudplejemidler Indebærer arbejdet meget håndtering af emner med ru og ujævn overflade, der kan give en øget slitage af huden. Har de meget kontakt med vand og sæbe. Desuden skal man udspørge om indeklimaforhold (luftfugtighed, varme, kulde, stråling, UV-lys, etc.)
Er der andre på arbejdspladsen med problemer.

Symptomer og objektive fund ved arbejdsbetinget kontakteksem
Eksem er en speciel inflammation i huden. Et arbejdsbetinget kontakteksem er forårsaget af eksogene faktorer

Rødme, hævelse, kløe, papler og vesikler og senere i det kroniske stadium afskalning, infiltration  og tørhed. Den hyppigste lokalisation af kontakteksem er på hænder især fingerinterstitserne og dorsalt, men også, underarme, nakke og i ansigtet og sjældent i håndflader.

Udredningsprogram
Sygehistorien og ekponeringsanamnesen er meget vigtig i udredning. Man skal udspørge om disponerende faktorer i form af atopi (familiær og, egen atopi). Hudsygdomme hos forældre, søskende eller egen eksem i barne alderen. Debutlokalisation. Er håndeksemet forudgået af eksem andre steder. Samtidig eksem på fødder og øjenlåg, kan være indikator for at det drejer sig om endogen eksem. Derfor vigtig med udspørgen og undersøgelse af eksem andre steder på kroppen. Er der sæsonvariationer, bedring i ferier og længere friperioder.

Hvis der ved en kemisk udredning findes sensibiliserende allergene stoffer der er kendt for at kunne give kontaktallergi (Type IV allergi) henvises til hudlæge til standard og specifik lappetestning. Hudlægen kan også teste for kontakturtikaria ved testningen, Scratch Patch Test  (applikation af arbejdseffekt efter ridsning af huden med vatpind, aflæsning efter ½-1 time) Ved stoffer der virker som hapten, dvs. kræver en binding til et humant protein for at udløse en type I allergi, kræver det dog en konjugering af det kemiske stof med albumin, hvilke de fleste hudlæger ikke kan gøre.
Der angives i henvisningen, hvilke stoffer det er relevant man tester med og om der er indikation for at teste med arbejdseffekter, hvis man ikke klart kan pege på enkeltstoffer. Hvis man mistænker urticarialignende reaktioner (type I allergi) tages Phadiatop eller standard/specifik priktest (vejledning Ålborg lokalside) evt. RAST.
Hudlægen aftaler selv med patienten hvordan testningen skal foregå, men normalt skal det ske, når eksemet er i en rolig fase. Hvis der ikke ved den kemiske udredning findes allergene stoffer men

alene irritative hudtoksiske stoffer er det ikke nødvendig med en henvisning til testning. F.x i risikoerhverv. Plejesektorer og Jern- og metalindustrien, hvor det hyppigst drejer sig om toksisk eksem

Har man efter negativ 3 dages aflæsning af lappetest fortsat begrundet mistanke om allergi kan man supplere med aflæsning efter 7 dage mhp. påvisning af forsinket allergisk respons (kan fange op til

10-15 % af dem med allergisk respons).

 

Behandling
Den medicinske behandling af eksemet varetages af hudlæge eller egen læge.

Forebyggelse og anmeldelse
Rådgivning
På individniveau er det relevant med en rådgivning omkring arbejdshygiejniske forholdsregler, evt kan en omplacering eller revalidering komme på tale ved de allergiske eksemer.
På virksomhedsniveau bør man tage kontakt skriftlig/besøg, med det formål at gøre virksomheden opmærksom på problemet, evt- bruge BST til at rådgive omkring substition ændrede arbejdsrutiner og personlig beskyttelse med handsker og håndplejemidler. Spørgsmålet om hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes kræver specialviden eller at man ved kontakt til handske-, dragtproducenter får dokumentation for effektivitet og gennemtrængelighed Evt. iværksættelse af et udrednings/overvågningsprogram på virksomheden, hvis det er et generelt og udbredt problem.

Hvis der er en mistanke om et arbejdsbetinget eksem, anmeldes det til AT og ASK. Toksiske og allergiske eksemer anerkendes efter erhvervssygdomslistens pkt. B2 og B3. For allergiske kontakteksemer gælder det således, at der skal være påvist en allergi, ved testningen. Den erhvervsmæssige udsættelse skal være sandsynliggjort og overstige en evt fritidseksponering. For irritative eksemer, skal den erhvervsmæssige udsættelse for irritanter skal være sandsynliggjort, og overstige en evt fritidseksponering. Hvis eksemet heler op efter en omplacering eller jobskifte tilkendes der sjældent mere end en ménerstatning på mindre end 5 %.

Litteratur
Autrup H, Bonde JP, Rasmussen K, Sigsgaard T. eds Lærebog i miljø og arbejdsmedicin, FADL's forelag. Kapitel 23. side 235-243

Fregert S, Björker B, Bruze M, Dahlquist I, Gruvberger B, Persson K, Rulsson L. Zimerson,E.Yrkesdermatologi Lund Studentlitteratur 1990

Rycroft RJG, Menné T, Frosch PJ eds. Texbook of contact dermatitis. 2.ed. Heidelberg:Springer, 1995

Thestrup-Pedersen K, Andersen KE, Zachariae H. Klinisk Dermatologi og Venerologi. København: Munksgaard, 1993

Tove Agner, Klaus E Andersen, Christian Avnstorp, Lone Bergmann, Lars H Halkier-Sørensen, Knud Kaaber, Torkil Menné, Kristian Thestrup-Pedersen, Jens Thormann, and Niels K Veien. Referenceprogram om kontakteksem. Ugeskrift for Læger 159 (supp 6):1-7, 1997.

Relevante links
Dermatologisk online bibliotek med billeder af hudsygdomme
Danish Info on Dermatology and venereology (Dermatologisk selskab)

 

Forfatter: Ole Carstensen, Herning, maj 2005
Referent: Kurt Rasmussen