Arbejdstilsynet

 

Arbejdstilsynet (hjemmeside) er en styrelse under beskæftigelsesministeriet (hjemmeside). Arbejdstilsynet er således en statslig styrelse med ansvar for planlægning, koordinering, rådgivning og kontrol af arbejdsmiljøet og er den centrale myndighed, der forvalter Arbejdsmiljøloven. Forvaltningen foregår i et snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Opgaverne, herunder indsatser, prioriteres ud fra handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005.
Det et er den enkelte arbejdsgiver, der har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at private og offentlige virksomheder lever op til arbejdsmiljølovens krav.

Arbejdstilsynets formål er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved

  • at føre tilsyn med virksomhederne
  • udarbejde regler om arbejdsmiljøforhold
  • udgive information om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har et centralt center i København og 15 decentrale tilsynskredsekredse med i alt ca. 650 medarbejdere og 65.000 årlige virksomhedsbesøg. Arbejdstilsynet er under omstrukturering. I løbet af 2005 vil der være et centralt center i København og fire decentrale tilsynscentre.

Den centrale afdeling

Den centrale afdeling har ansvaret for den overordnede planlægning og koordinering af Arbejdstilsynets arbejde. Centeret udarbejder regler og vejledningsmateriale til virksomhederne, behandler klagesager og bistår Beskæftigelsesministeriet, især med regelforberedelse og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.
Centeret en række service-afdelinger, der specielt vedrører dokumentation, virkemidler, uddannelse og formidling.

Tilsynskredsene

Der er nu 14 tilsynskredse, samt det første af de fire kommende tilsynscentre (København og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt). Tilsynskredsene er Arbejdstilsynets direkte kontakt til de lokale virksomheder, myndigheder og organisationer og er på den måde med til at sikre den praktiske implementering af de initiativer, der udgår centralt fra.
De væsentligste opgaver for de enkelte kredse består i kontrol og vejledning af de enkelte virksomheder og deres sikkerhedsorganisation. Dette foregår ved såvel anmeldte, som uanmeldte virksomhedsbesøg. Ved overtrædelse af Arbejdsmiljøloven kan de enkelte kredse rejse retslig tiltale mod virksomhederne.
Gennem det lovpligtige anmeldesystem for arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser samt gennem samarbejde med bl.a. bedriftssundhedstjenesten og de arbejdsmedicinske klinikker kan kredsene få kendskab til særlige risikovirksomheder eller brancher.

Screnning af virksomheder

Tilsynscentrene skal ifølge en ny arbejdsmiljøreform i perioden 2005 - 2009 screene alle virksomheder med henblik på arbejdsmiljøcertificering. Reformen omfatter følgende elementer:

  • Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder.
  • Alle virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø får et gennemgribende tilsyn.
  • Alle virksomheder med behov for rådgivning får pligt til at søge rådgivning. 
  • Alle virksomheder med orden i arbejdsmiljøet slipper for screening, tilsyn og rådgivningspligt. 
  • Arbejdsmarkedets parter skal have bedre muligheder for at indgå aftaler på arbejdsmiljøområdet. 
  • Der skal gennemføres en uvildig evaluering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. 
  • Arbejdstilsynet skal udarbejde forhåndsgodkendelse af konkrete arbejdsmiljøinvesteringer. 
  • Overvågningen af arbejdsmiljøets tilstand skal udvides, og der skal tilvejebringes bedre viden om, hvilke arbejdsmiljøinitiativer der virker. 
  • Arbejdsmiljøuddannelserne skal målrettes i højere grad.

Arbejdstilsynet vil begynde med at screene virksomhederne i de brancher, der sidst blev BST pligtige. BST pligten afvikles over fire år i takt med Arbejdstilsynets screening.

Hvis screeningen viser, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer på den konkrete virksomhed, gennemfører Arbejdstilsynet et tilpasset tilsyn. Virksomheden kan samtidig pålægges at søge rådgivning, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er behov for det, men virksomheden vælger selv, hvilken rådgiver den vil bruge. Der skal dog være tale om en autoriseret rådgiver. Ved screeningen tildeles en arbejdsmiljøsmiley, som vil blive offentliggjort på Ats hjemmeside.

Arbejdsmiljøsmiley

Der etableres tre smileyer på arbejdsmiljøområdet.

  • Grøn smiley - virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat.
  • Gul smiley - virksomheden har fået et eller flere påbud  
  • Rød smiley - virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode

Grøn Smiley gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Smileyen signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på den certificerede virksomhed – fx hvis virksomheden får et påbud om afhjælpning af støjproblemer - bliver den grønne Smiley gul, indtil påbudet er efterkommet.

Gul Smiley gives ved alle påbud over en vis grænse. Virksomheden beholder den gule Smiley indtil påbudet er efterkommet. Det gælder således påbud afgivet ved et tilpasset tilsyn efter screening og påbud afgivet ved fx en alvorlig ulykke, selvom virksomheden endnu ikke er blevet screenet og har fået et tilpasset tilsyn.

Rød Smiley gives til virksomheder, der har fået påbud om rådgivning for en periode. Den røde Smiley bliver gul, når de materielle problemer er løst. Den gule fjernes, når påbudet om rådgivning for en periode er efterkommet.

Virksomheder der ikke er arbejdsmiljøcertificerede og ikke har fået et påbud, får ikke nogen smiley men et hvid mærkat med dato for tilsynet.

Tilsyn

Arbejdstilsynet bruger forskellige tilsynsmetoder, som der er fastsat særlige kvalitetsprocedurer for. Arbejdsmiljøloven er den samme for alle virksomheder - uanset branche og størrelse. Tilsynsbesøg bygger på dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhedens ledelse og medarbejdere. Besøgene kan være såvel anmeldte som uanmeldte.

Tilsynet har flere typer af tilsyn:

  • Tilpasset tilsyn, der tager udgangspunkt i virksomhedernes egne indsatser, evner og vilje.
  • Detailtilsyn, der tager udgangspunkt i særlige problemstillinger, f.eks. efter en anmeldelse.
  • Leverandørtilsyn, der tager udgangspunkt i produkter (leverandørens produkter)
  • Tilsyn med projekterende og rådgivende for virksomheden
  • Specialtilsyn (f.eks. elevatorer, kedler, rørsystemer, genlaboratorier mv. hvor der er særlige regler for tilsyn).

Et besøg hvor der er konstateret problemer medfører udarbejdelse af en tilsynsrapport. I forlængelse heraf kan der være givet forskellige former for reaktion: 

  • forbud - hvor det er forbudt at fortsætte med arbejdet før forholdet er rettet 
  • strakspåbud, hvor man kan fortsætte, men hvor påbuddet straks skal følges
  • påbud med frist, hvor der gives en frist til udbedring af det kritisable
  • vejledning, der indebærer at AT foreslår en udbedring.

Alle tilsynsrapportens krav er beskrevet med hjemmel i den relevante lovgivning (lov, bekendtgørelser mv.). Tilsynsbesøg foretages af en eller flere tilsynsførende. En tilsynsførende er en myndighedsperson, der har en særlig faglig kompetence på et eller flere fagområder. Arbejdstilsynets tilsynsførende omfatter bl.a. psykologer, maskiningeniører, kemikere, ergoterapeuter og håndværkere.
Arbejdstilsynet har altid ret til adgang til hele virksomheden, og den tilsynsførende har ret til at tale med alle medarbejdere.

 

Forfatter: Bo Netterstrøn/Dorthe Tilsted. Referent: Kurt Rasmussen